fbpx

Med en overaktiv VATA ubalance, var det endeligt min tur til at tage på Panchakarma. Et Ayurvedisk kurophold. Et tilløb jeg har taget gennem 6 år. Da jeg ønskede en kort rejsetid og har mange skrupler ift. miljø – valgte jeg et ophold i Holland. Dejligt tæt på og til at betale.

Lange rejsetider øger i øvrigt også VATA, og det ville være som at skyde mig selv i foden.

Efter mailkorrespondance og Skype session med Dr. Gerrit, fik jeg tilsendt min behandlingsplan, samt forslag til overnatning. Alt foregik smidigt og nemt. Det tegnede godt.

Så afsted drog jeg, med min lille rygsæk og en flaske Ribena. 6 dage havde jeg forhandlet mig til på hjemmefronten og “presset” ind i kalenderen.

Ude et sted i Flandern, bliver jeg hentet af min “landlady” og kørt til min lille bungalow, der skal være min base de næste 6 dage. Jeg får at vide at den lille landsby, består af 400 individer/familier, som alle har en meditationspraksis. Om det er indbildning eller ej, synes jeg nu også folk er så ualmindelige søde. Hilser og smiler selvom jeg er en tydelig “fremmed”, der har forvildet sig ind i myriaden af rækkehuse. Alle bygget at træ og genbrugsmaterialer.

Her er alt hvad jeg skal bruge inden for 5 min. rækkevidde. Klinikken, en øko købmand med biodynamisk grønt og en vegetarisk restaurant, hvor jeg kan spise mine VATA light måltider. Altså de dage jeg ikke lige selv orker at lege “planteslagter”.

Nu kan jeg så godt lide at lave mad. Det virker både groundende og meditativt for mig.

Dr. Gerrit

Efter en face to face konsultation og pulslæsning med Dr. Gerrit, får jeg genbekræftet min VATA ubalance, samt at min fødselskonstitution stadigt er PITTA/KAPHA.

VATA var krøbet ind for at støtte PITTA, og det var ikke så smart… Nuvel – vi gennemgår de behandlinger der skal bringe min “skude” på ret køl igen, med forbehold for, at vi altid kan modificere, skulle det være for voldsomt.

Jeg skal trods alt have 16 behandlinger på 5,5 dag. En uanseelig mængde, som man som regel fordeler på minimum 2 uger. Helst 3. Men mit PITTA sind, tænker at det kan jeg ikke vente på, og at jeg bestemt skal have fuld valuta for min investering. Hvem ved hvornår jeg får sådan en chance en anden gang.

Dr. Gerrit, er en ualmindelig flink mand, der også har en baggrund i vestlig medicin. Han har alt den tid i verden… tid til mig, til at lytte og til at tage mig alvorlig. Et par tårer her og der, kunne da heller ikke undgås. Han var også ærlig og sagde at jeg nok ikke skulle regne med at mine søvnproblemer, hudløshed, overgangsalder og angst, forsvandt på 6 dage. Meeen, det vil helt sikkert have en effekt beroligede han mig.

Behandlingerne

Så går vi ellers igang. Behandlinger med navne som Abhyanga 4 hands, Basti, Marma, Netra, Svedana, Matra, Shirodaha, Aroma – fylder dagene, alt imens jeg hviler og forkæles pakket ind i omsorg, varmedunke, lune håndklæder, tæpper og olie. Masser af olie – olie i stride strømme.

Jeg kan godt lide duften faktisk. Det er beriget sesamolie særligt blandet til mine ubalancer, og opvarmet. Håret har aldrig været så blankt og blødt og hårvask var næsten omsonst, omend jeg troligt stod under bruseren hver dag og forsøgte at vaske det værste olie ud. Min landlady havde da også omsorgsfuldt fortalt at der lå håndklæder på samtlige stole, så jeg ikke skulle være nervøs for at “dryppe”:-) Forudseende havde jeg så også været, og taget både en badehætte og særlig hue med, så jeg ikke forvoldte oliespild på mine daglige vandringer t/r fra klinik, restaurant og købmand.

At det er hård kost at gå til behandling, skal der ikke herske tvivl om. Krop og sind “renses” ud på flere plan, mens jeg af nænsomme og kærlige hænder føres igennem  den ene  behandling efter den anden.  Jeg fødes, genfødes, regredierer til min barndom, teentid, ungdom, tid som mor, kæreste – og nu til en kvinde i menopausen. Hele mit liv passerer revy og perspektiveres, som musklerne slapper af, mit sind afspændes, og nervesystemet resettes. Det er vildt – og samtidigt et overflødighedshorn af luksus.

Luksus ikke at have aftaler. At kunne stikke i mine gule plastik badetøfler der hver dag var sat sirligt frem til mig, og som et lille barn blive forkælet og masseret. Ofte af 2 teknikere (som de skønne damer der behandlede mig blev kaldt).

En sand lise for mit anspændte nervesystem, der kimede for mine ører som en frekvens fra hinsides, manglende energi og en krop i forandring. Forandring til en ny alder. En bedre alder, som de skønner damer bedyrede mig, og lovede at det nok skulle blive bedre.

Alle behandlinger foregik lige efter mit hoved. I stilhed. Respektfuld og gylden mauna (stilhed), der kun brydes, når døren sagte åbnes og en dejlig kop VATA te, genvækker sanserne.

Da jeg var ung, var jeg bange for stilheden. Nu søger jeg den så tit jeg kan, for her kan jeg være alene med mig selv. Den eneste person i livet jeg hænger på, og ikke kan løbe fra. Så det er rart at lære mig at kende. Sådan rigtigt. Hvor tit får man mulighed for det midt i hverdagens human race?

At behandlingerne hurtigt gav pote, var der ingen tvivl om. Min fysiologi er ganske receptivt, og fordøjelsen er altid det første jeg lægger mærke til. Det kom så sandligt igang. Endnu mere end vanligt. Og jeg er ikke just en grovæder. Og jeg spiser ikke meget i forvejen.

Luksus

Klinikken er måske ikke det man i ordets bogstaveligste forstand ville kalde luksus – men alt er uhyre rent og pænt, og dufter svagt af aroma olie og sesam. For mig er det pure luksus; at kunne vågne når man vågner. Altså uden en alarm der arrigt snerrer ad en, at kunne jokke rundt i hullede sovebukser, fladt hår, hængebarm, ingen madpakker at smøre, ikke at kæmpe med at hive søvnige børn, der klæber til sengen ud om morgenen, kunne drikke min varme kogte citron vand i fred, meditere, praktisere yoga – for til sidst at bryde stilheden med et fedt musik nr. og danse som en vild. (kan I huske Flashdance:-)

Sidste dag oprandt alt for hurtigt. Med en Abhyanga massage at rejse hjem på, bekræfter sidste besøg hos Dr. Gerrit mig, i at min puls er mere vital – og jeg kan fortsætte processen hjemme. Hans venlige og rolige nærvær og interesse i min sundhed er tydelig og får mig til at føle mig tryg og fortrøstningsfuld. Alting skal nok gå.

Jeg kigger mig i spejlet og synes også de 16 behandlinger har ydet mig retfærdighed. Jeg føler mig babyblød, synlige mindre rynker og celluite, færre tanker (indbildning eller) – mere hud på, mindre hudløs. Det må da være den ny pendant til botox. Og bedre!

Med magien stadigt hængende i luften og duften af olie, er jeg parat til at møde hverdagen, mit liv og verden igen….via en rejse gennem forskellige tidsaldre, sidder jeg nu i lufthavnen i min egen yogabobbel, og oplever at alt rundt om mig har sin gang, mens jeg føler mig mere harmonisk, rolig, vitaliseret og stærk.

Min søn er den første der bryder min stilhed, da mine fødder igen er på dansk jord. ”Moaaar!”… Så er jeg hjemme igen.

Fortrolighedscenter

Analyse

Simpelt analyse værktøj der bla. giver indsigt i hvilke sider og produkter der benyttes samt geografisk data.

_ga, _gid

Webshop

Webshop og betalingssystem der holder styr på din kurv og dine samlede antal vare, beløb mm.

woocommerce_cart, woocommerce_items_in_cart, wp_wocommerce_session,stripe_mid

Funktion

Wordpress funktions og design cookies for logins, timers og andre settings der ikke er reklame eller persondata.

vuid,wpmchimpa_show,gdpr[allowed_cookies],gdpr[consent_types],is-logged-in, wordpress_logged_in_{hash},wordpress_sec_{hash},wp-settings,wp-settings-time,gravatar

Sikkerhed

Wordfence sikkerheds cookies der giver dig adgang til siden igennem vores firewall og antivirus.

wfwaf-authcookie