Lærer LilleYogaHus - Uddannelse i Børneyoga

“Yoga for mig er det sted hvor alt er som det skal være”

Emmamaria har undervist siden 2001 og har en lang række yogalærer- og terapeutiske uddannelser bag sig og videreudvikler hele tiden sin viden. Hun brænder for børneyoga og er bl.a. uddannet hos Yogakids i USA og i Yoga for the Special Child i USA.

For Emmamaria er yoga for børn og unge et kald. Hendes livsdrøm er at hjælpe hvert barn og deres voksne udfolde sit fulde potentiale, og leve i samklang og harmoni med hinanden og vores naturlige verden. Dette ud fra principperne ”lidt men godt gør en stor forskel over tid”, og ”hvis jeg tror jeg kan, så kan jeg.”

Emmamaria arbejder i den sammenhæng målrettet for at gøre yoga til en naturlig del af kultur og praksis i hhv. uddannelses- og sundhedssystemet, for større kompetence, ansvarlighed og bevidsthed

“Børnene er mine evige rollemodeller og læremestre, og jeg er dybt taknemmelig for den inspiration, indsigt og kærlighed, de giver mig.”

Sammen med sin mand har hun tre børn, og særligt de to ældste har på hver deres måde haft stor indvirkning på den plads, yoga gik hen og fik i Emmamaria´s liv. Victoria blev født med en hjertefejl, hvilket rokkede ved Emmamaria´s prioriteter og valg.

Erhvervskarrieren blev lagt på hylden til fordel for uddannelse som yogalærer. I disse år havde Emmamaria fokus på yoga for de små og deres mødre, hvilket hurtigt førte til videreuddannelse som Intl. børneyogalærer. Dette i erkendelsen af, at yoga i børnehøjde krævede helt andre kundskaber og teknikker.

“Jeg er stolt over at få lov til at undervise dem og derved have mulighed for at formidle det, jeg er bedst til.”

Efter nogle år kom Alezander til verden. Han er født med Downs Syndrom og har let autisme/SID. Yoga blev om noget det åndehul, hvor Emmamaria fandt mening, erkendelse og accept. Hun opdagede, at der fandtes litteratur om særlige børn og yoga, og slugte straks alt, hvad hun kunne finde herom. Kort efter mødte hun sin elskede mentor og Guru, hos hvem hun specialiserede sig i yoga som terapi til børn med særlige behov.

Emmamaria Vincentz’s rejse

Klassisk Integral yoga – DK/USA. Vinyasa – insp. Shiva Rea, Alanna Kaivalya – Sonia Sumar – Rod Stryker – Jivamukti
Yinyoga 200T– Jo Phee/Jo Barnett
Børneyogalærer – Yogakids, Karma Kids, Global Kids, Shakta Khaur, Yogacalm
Yoga for the Special Child senior practitioner – Sonia Sumar method
Restorativ yoga/ Yoga Therapy – Judith Lassater, Bo Forbes, Richard Miller
iRest/Yoga Nidra – Richard Miller, Uma Dinsmore
MBSR, Mindfulness for børn – Conny Hjarsø, Charlotte Reznick, Lorraine Murray
YogaFilosofi – løbende studier. Bl.a V/ Alanna Kaivalya method, Sonia Sumar
Cirkus yoga – Erin & Kevin Maile USA
Eksamineret i anatomi, fysiologi og sygdomslære – Ole Købke/Lesley Kaminoff
Ayurvedisk Sundhedsvejleder  – Charlotte Bech
ID-Psykoterapeut – Ole Vadum Dahl
Kranio Sakral Terapeut /speciale i børn – Stanley Rosenberg Institute
Organmassage – Fullcrum Institute
Underviser på kurser, seminarer og workshops i ind og udland – send forespørgsel
Videreuddanner sig løbende i ind/udland
Internationalt certificeret hos Yoga Alliance E-RYT 500, RCYS
Registreret RAB- behandler i DK