Handelsbetingelser og vilkår

Disse handelsbetingelser omfatter produkter og tjenester udbudt af Lille Yogahus, CVR nr.  33 21 36 03, ADRESSE: Nyrnberggade 21, 2300  København S- mail@lilleyogahus.dk

Forløb, kurser, workshops og uddannelser 1- 4 dages varighed.

Tilmelding
Du sikrer dig en plads på et kursusforløb ved at betale kursusafgiften.Skriv til os, hvis et kursusforløb er udsolgt, og du gerne vil på venteliste.
 
Ændring/afbud
Du har 14 dages fortrydelsesret fra dagen efter dit køb, skulle du ønske at melde afbud til en workshop eller kursus. Du vil da modtage din evt. indbetaling retur, eller have mulighed for at overføre beløbet til et andet eller kommende kursus/workshop, der afholdes inden for 1 år. Der vil blive fratrukket administrationsgebyr på kr 150.- tillige med eventuelle bankgebyrer. Herefter er din tilmelding bindende.
 
Når du er tilmeldt et kursus/modul, har du mulighed for at ændre datoen på kurset/modulet, hvis du senest 2 mdr (60 dage) forinden  giver skriftlig meddelelse herom til Lille Yogahus, såfremt der er plads på næstkommende modul/kursus.
 
Såfremt du ændrer datoen på kurset/modulet, tilkommer der et administrationsgebyr på 800 kr. Er der mindre end 2 mdr. til modulstart, udgør gebyr 25% af kurset/modulets beløb, under 30 dage 50% og under 15 dage er ændring ikke mulig. Gebyr udgør dog altid minimum kr 800,- .
 
Hvis du skulle blive syg lige før eller under et kursus/modul, kan du – tage resten af kurset/modulet ved næstkommende forløb, såfremt der er plads og der ingen deltagere er på venteliste. Dette mod administrationsgebyr afhængigt af kursus og antal dage. Normalt mod minimum 25% af købsprisen. Lægeerklæring fremsendes da. Er der ikke plads, er fuld pris gældende.
 
Du er altid velkommen til at sende en anden deltager i dit sted, mod gebyr på kr 800,- samtidigt med fremsendelse af mail med denne deltagers navn, adresse og relevante data. Deltager skal dog i forbindelse med børneyogalæreruddannelses moduler, have egen yogapraksis på min. 2 år alt andet lige. Ved andre kurser er dette ikke et krav.
 
Vær obs på at undtagelse gælder for ugekurser “Yoga for the Special Child”, der er et internationalt samarbejde med denne organisation. De har egne vilkår for afbud, hvilke du skriver under på ved tilmelding på denne særlige tilmeldingsblanket.
 
WORKSHOP MINDRE END 5 TIMER
Tilmelding er personlig og bindende efter 14 dage fra bestillingsdato. Er der mindre en 14 dage til start ved tilmelding,  er din tilmelding bindende fra denne dato.
 
Force majeure/Lock- Out – strejke med mere
Vi kan desværre ikke give erstatning for betalte kurser, hvis ovenstående skulle forekomme. Ej heller overføre workshops/kurser til anden dato, da dette er ude af vores kontrol.
 

Online og fysiske produkter:

Betaling:
Produkter  kan kun bestilles fra www.lilleyogahus.dk via online betaling. Alle priser er i danske kroner, og er uden dansk moms.

Følgende muligheder for betaling:
Dankort, VISA/Dankort, Mastercard, American Express, MobilePay, Paypal og direkte overførsel.

Levering:
Det er vigtigt, at din e-mail adresse er indtastet korrekt, da vi sender din kvittering til din e-mail adresse. Har du købt et online produkt vil du få et link tilsendt til download. Dette link virker tre gange, hvorfor vi anbefaler, at du downloader dit produkt til din computer.

Sikkerhed:
Vi benytter en sikker SSL krypteret betalingsløsning for at sikre, at ordrer og personlige data kun kan læses af computere og medarbejdere hos Lille Yogahus.
Betalingskortoplysningerne kan ikke læses af medarbejdere.
Betaling med betalingskort er altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik der benytter SSL.

Fortrydelsesret:
Du har generelt 14 dages fortrydelsesret efter modtagelse af din forsendelse af fysiske produkter. Fortrydelsesretten kan kun udnyttes hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. Returnerede varer skal således være i en salgbar stand, og en eventuel forsegling må ikke være brudt.
Når fortrydelsesretten udnyttes skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Varer skal sendes til:
Lille Yogahus, Ulspilsager 8, 2791 Dragør – alternativt kan aftales afleveret på adresse; Nyrnberggade 21, 2300 S.

Når du fortryder et køb hvor du har betalt online, tilbagebetales købesummen naturligvis til dig. Dette gøres ved en overførsel til din bank konto, når vi har fået varen retur og kontrolleret at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Det er derfor vigtigt at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer.
Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Bemærk, at du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet fordi du reelt har taget varen i brug, eller fordi den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.
Der er ikke fortrydelsesret på digitale produkter, medmindre andet er angivet.

Reklamation:
Skulle du have modtaget en beskadiget vare sendes denne venligst tilbage til nedenstående adresse, hvorefter nyt eksemplar vil blive fremsendt –
Lille Yogahus, Ulspilsager 8, 2791 Dragør – alternativt kan aftales afleveret på adresse; Nyrnberggade 21, 2300 S.                          Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav eller lignende. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Husk at varen altid skal sendes tilbage I forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Alle rettigheder til kurser, workshops, events samt digitale produkter tilhører Lille Yogahus og evt. samarbejdspartnere. Ved køb opnås licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt.
Alle priser er i danske kroner og ekskl. moms medmindre andet er angivet.

Klager
Kontakt os igennem mail@lilleyogahus.dk hvis du har nogle klager. Hvis du bor i EU er der også mulighed for at fremsende din klage til ODR.

Accept af handelsbetingelser og vilkår
Ved at anvende viden og indhold fra Lille Yogahus eller ved at indgå nogen form for samarbejde accepteres ovenstående vilkår uden forbehold.