Et roligt og fredfyldt yogarum

For at støtte yogarummet som værende en oase af fred og ro, anviser vi at have følgende I mente før, under og efter en yogatime.

FØR..

  • Undlad for meget mad i maven lige inden du skal til yoga.
  • Yoga dyrkes bedst i afslappet komfortabelt tøj og bare fødder.
  • Vi anbefaler at tage løsthængende smykker af inden timen.
  • Tag ikke tung parfume på inden timen.
  • Medbring evt. lune sokker til afspænding.
  • Gerne en vandflaske og snack til den lille sult.
  • Sko tages af og stilles på skohylden inden for døren.
  • Du bedes så vidt muligt overholde tiden, og respektere at timen er gået i gang, hvis du kommer for sent.
  • Det er vigtigt, at du fortæller din lærer om evt. skader eller helbredsmæssige problemer.
  • Kontakt en læge hvis det er af alvorlig karakter, inden du starter/
    fortsætter din yogapraksis.

UNDER..

  • Sluk mobilen.
  • Fornem din krops grænser og en evt. reaktion.
  • Væbn dig med tålmodighed. Yoga er ikke en konkurrence.
  • Det vigtigste er at have det sjovt og slippe forventninger til, at I skal kunne nå jeres fødder.

UNDER (FAMILIEYOGA)

  • Undlad at korriger dit barn i øvelserne. Din underviser, vil instruere jer. Du har naturligvis ansvar for dit barns adfærd, men vi ønsker dit barn skal føle succes med øvelser mv, og ikke opleve det er ”forkert”.
  • Du vil opleve dit barn kan have brug for at gå på opdagelse. Vi opfordrer dig som forælder til at forblive på din måtte og være rollemodel for den ønskede adfærd. Dit barn vil komme tilbage igen.
  • Det er også en stund for dig som forælder til at lade op. Und dig selv små pauser, mens dit barn er engageret.

EFTER..

  • Rul din og dit barns måtte pænt sammen. Evt gør den rent med spray i depotrum.
  • Der er en fnugrulle til pøller.
  • Tæpper foldes pænt så de kan ligge på hylden.
  • Øjenpuder på plads samt andre rekvisitter.
  • Mærk hvordan du har det i krop, åndedrættet og tankerne. Altid godt at få en følt oplevelse af, hvad yoga gør for dig og jer.
  • Drik gerne lidt vand.
  • Prøv gerne nogle af de små ting af derhjemme. Uden at føle det er et must. Lidt men godt giver varig, positiv vane over tid.
  • Det vigtigste er at have det sjovt og slip forventninger til, at I skal kunne nå jeres fødder. Yoga handler om at kunne stå på egne 2 ben og er dybest set nyttige strategier til at leve et meningsfuldt og glædeligt liv.