BØRNEYOGAHOLD HOS LILLEYOGAHUS
KONTAKT UNDERVISER RIKKE KOBÆK DIREKTE
Bestil plads på børneyoga holdVÆRD AT VIDE OM FAMILIEYOGA
At finde tid til fitness, familietid/leg samt et pusterum til at slappe af, kan være en udfordring i vor travle hverdag.
I familieyoga, er alt dette inkluderet i et. Fysiske øvelser, inkl. partnerøvelser og yogalege/aktiviteter, åndedrætsøvelser, chants, massage, afspænding og mindfulness, – er typiske ”ingredienser” i en sådan time, hvor en fast struktur og historie skaber de trygge og genkendelige rammer herom.
I familieyoga er intentionen både at styrke jeres samspil og nærvær som familie og egenomsorg som forældre, samt at inspirere jer til, hvordan yoga kan bruges som små ”dryp” i hverdagen. Vi vil gerne vise at yoga kan være sjovt, selvom det er sundt og ganske ”alvorligt”.
Alt efter barnets alder, tilpasses øvelser og teknikker, samt mere eller mindre artistiske aktiviteter kan indgå, for at støtte indtryk og omsætte disse kreativt.
VÆRD AT VIDE OM TWEEN & TEENYOGA
Yoga for tweens/teens, er yoga tilpasset de udfordringer, der naturligt sker, i takt med at krop og sind udvikles og vokser. Det styrker selvtilliden, evnen til at træffe gode valg samt selvkontrol og mestring.
En typisk time er opbygget efter en genkendelig struktur, der skaber trygge rammer for at lære dig selv bedre at kende, samt styrke fornemmelsen af det sociale fællesskab og forståelse for vores fantastiske verden.
Åndedrætsteknikker, fysiske positioner, mindfulness, afspænding, yogalege og aktiviteter, giver os konkrete redskaber til at få en stærk og smidig krop, berolige tankemylderet og håndtere og forstå følelser og kropslige fornemmelser. Særligt brugbart er yoga ift at håndtere vores stressniveau, skabe balance og ro.
Her er der ingen krav om at se ud eller være på en bestemt måde. Kun at du gør dit bedste, er nysgerrig og stiller spørgsmål til det du vil vide mere om. Vi griner meget og hygger også.
VÆRD AT VIDE OM FAMILIEWORKSHOPS
Yoga for familien er en dejlig og livsbekræftende måde at tilbringe tid sammen på, og skaber et særligt rum af glæde, nærvær og samhørighed.
Dine børn vil elske at hjælpe dig ”slå en Gordisk knude på dig selv”, “vende hoved ned og ben op”, i yogaens sjove og udfordrende øvelser – samt vise dig at de også kan være meget meget stille.
Der vil være vekslende temaer alt efter aldersgruppe og årstid. Indholdet vil være en potpourri af nogle af børnenes favorit yogalege, øvelser og aktiviteter. Dette med vægtning på nogle af yogaens brugbare anvisninger til at leve et balanceret liv. Der afsluttes altid med en dejlig yogasøvn (afspænding), som er her man især oplever det magiske ved yoga.
Efterfølgende bydes der på en kop dejlig te i vores lounge, til dem der har tid og lyst at blive 5 min ekstra, eller hvis du har spørgsmål.
* weekendworkshops 1,5 tm