Indlæring af musik og yoga foregår bedst og mest effektivt, hvis øre, øje og krop som helhed er involveret i læringsprocessen.
Jo flere sanser, der er involveret i en læreproces, des bedre husker man. Det er dokumenteret, at bevægelsen spiller en væsentlig rolle for både indlæring,forståelse og den intellektuelle udvikling. Når kropslig bevægelse integreres i musikalske læreprocesser, er der skabt mulighed for en bredere og dybere læring.
Derfor er yogaen en styrke for denne proces og visa versa.
HVAD:
Indlæring af musik foregår bedst og mest effektivt hvis øre, øje og krop som helhed er involveret i læreprocessen. Jo flere sanser, der er involveret i en læreproces, desto bedre husker man. Det er dokumenteret, at bevægelsen spiller en væsentlig rolle for både indlæring, forståelse og den intellektuelle udvikling. Når kropslig bevægelse integreres i musikalske læreprocesser, er derfor skabt mulighed for en både bredere og dybere læring. Denne kombination af Sang, musik og yoga en fantastisk mulighed for at få lavet en god og nærværende undervisning med børnene.
HVEM:
Workshoppen henvender sig til alle voksne, der arbejder med børn 3-12 år, professionelt og fagligt, samt forældre og andre der ønsker introduktion til, hvordan vi kan bruge musik og sang i samspil med yoga og samvær med børn. Yogaerfaring er ingen forudsætning.
UNDERVISER:
Anna Kjærsgaard er uddannet musikpædagog fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun underviser til daglig på flere musikskoler og i kirker, hvor hun arbejder med sang og yoga med børn. Derudover er Anna uddannet yogalærer samt taget kurser i børneyoga/mindfulness.
Hun har udgivet bogen ”Her er jeg – sang, musik og yoga” som har haft succes og bliver brugt på skoler rundt i landet.
HVORDAN:
Vi vil på kurset arbejde praksisnært med øvelserne og sangene, så du kan gå direkte ud og bruge dem i din undervisning. Materialet vi skal igennem vil primært være fra Annas bogudgivelse ”Her er jeg – sang, musik og yoga”, som også vil være mulig at købe på dagen.
DU FÅR:
- Et repertoire af sanglege
- Yogalege
- Afspændingssange
- Afspændingsøvelser