FORÅRSRETREAT 9-11 APRIL – I FYRREGAARDENS FREDFYLDTE RAMMER, GUDMINDRUP STRAND, ODSHERRED
YOGA, YOGA NIDRA, YIN, RESTORATIV, AYURVEDA, MASSAGE OG SPA. (og en lille goodiebag med ayurvedisk inspirerede lækkerier)
SKULLE RESTRIKTIONER PGA COVID 19 BEGRÆNSE MULIGHEDEN FOR AFHOLDELSE AF RETREAT, REFUNDERES HELE DET INDBETALTE BELØB
FOKUS:
Weekendens fokus er vitalisere krop, sind og ånd, og genfinde roen og den indre balance. Der tages udgangspunkt og hentes inspiration fra de ayurvediske principper om dagsrutiner og 5 elementer.
HVEM KAN DELTAGE:
Alle er velkomne, uanset om du er ny til yoga, eller har lavet yoga i mange år.
Har du særlige hensyn eller andet, skriv gerne forinden, så praksis bedst muligt kan tilrettelægges i forhold til dine behov.
YOGA FOR ALLE:
Yogaundervisningen vægter en terapeutisk tilgang, og vil være en naturlig vekselvirkning mellem klassisk Hatha yoga, vinyasa, yin, restorativ og yoga nidra, alt efter tid på dagen. Dette for at balancere doshas (vores kropstyper) og de naturlige rytmer, som vi er en del af.
Hvor morgenyoga kan bestå af øvelser, der nænsomt strækker bindevæv og løsner stagnation, for derefter at skabe fluiditet og styrke- vil aftenyoga støtte mental og emotionel afspænding med længere blide hold.
Yoga Nidra, meditation og afspænding, støtter integration, styrker samtlige kropssystemer, skaber mental ro, virker balancerende ift. stress, skærper sanseligheden og fornemmelsen af forbundenheden med den naturlige verden.
Pranayama (åndedrætsøvelser), vil være omdrejningspunktet i al praksis, og der vil blive undervist i nogle af de mest tilgængelige øvelser.
AYURVEDA:
Ayurveda (Indiens gamle sundhedsvisdom), giver naturlige anvisninger til at leve balanceret i alle livets aspekter. Dette i forhold til egen biokemi og rytme, hinanden, naturen og universelt. Dette kaldes hhv cirkadiske og ultradiske rytmer.
Det er en praktisk og erfaringsbaseret videnskab, der tager udgangspunkt i naturens sunde fornuft. Ayurveda er evig og uforanderlig.
Under weekenden vil du direkte, og indirekte, blive bekendt med fif og tips til at etablere gavnlige rutiner i din dagligdag og opleve det på egen krop.
Er du nysgerrig på at vide mere, få nys om din kropstype, livsstil, søvn, detox, mv., er der mulighed for at booke en konsultation forinden, eller efterfølgende. Enten via tlf, zoom eller personligt. Dette til særpris af kr. 700,-. Normalpris kr. 1.500,- for 1 konsultation.
MASSAGE:
Massage kan tilvælges for særlig retreat pris. Book med det samme, da der er begrænsede antal pladser. Tidspunkt aftales nærmere ved booking.
Du bestemmer selv om det skal være fysiurgisk, velvære massage, en blanding, eller/og kombination med Totum kropsterapi – ekstra selvforkælelse.
Vores professionelle massør, Claus, er medejer af Lille YogaHus og RAB certificeret behandler. Claus er en efterspurgt behandler, der med sit behagelige væsen og indføling, får roen helt ind under huden, skuldrene og ned om ørerne. Med dyb empati og passion for at lindre fysisk og mental smerte og ubehag, er du i de bedste hænder. Se mere om Claus her.
Priser massage:
30 min. – 300 kr.
60 min. – 450 kr.
FYRREGAARDEN:
En gammel feriekoloni, som ejeren Trine har omskabt til et lille retreat paradis. Det ligger i det naturskønne område ved Sejerøbugten i Odsherred, kun 1 time fra København i bil. Højby S ligger 4 km. væk, og du kan blive hentet på stationen, hvis du ikke har bil.
Stedet har en utrolig lækker udendørs brændefyret spa, der er nedsænket i terrassen. Med Coronaafstand kan her være 4 ad gangen (den har plads til 10 prs). Omkring jer i spaen, og i den store smukke have med lille skov til, vil I kunne høre grenenes hvislen og havets brusen.
Efter en tur i spaen, kan den skønne, omkringliggende natur nydes fra det hyggelige udendørs loungeområde med varmelampe til. Der er også mulighed for ro og ophold i husets pejsestue, med en kop te og en god bog. Via en lille stikvej, blot 10 minutter på gåben væk, kan du også nyde den friske havbrise fra Gudmindrup strand, og få noget frisk luft i lungerne. Stranden er kåret til Danmarks smukkeste flere år i træk – et besøg man næsten ikke bør undvære.
MADEN:
Maden – et helt kapitel for sig.
Vi værner om, og serverer, sund, sanseligt, nærende og grønt, tilberedt med omhu og kærlighed. Gourmet-mad for krop og sjæl, kan vi godt love.
Det tilstræbes så vidt muligt at bruge økologiske råvarer, hvoraf mange produkter er fra passionerede, små, lokale producenter fra Lammefjordens grønne skattekammer.
Vi tager hensyn til allergier – vegan, glutenfri mv. Informer blot om dette ved tilmelding. Øl/vin/vand kan tilkøbes til rimelige priser.
SOVEPLADSER/VÆRELSER:
Fyrregaarden har 24 sovepladser, men vi har valgt at holde deltagerantallet på dette retreat nede, med max. 16 personer, for at bevare en nær og intim stemning.
Det er muligt at bestille et enkeltværelse, eller et delt dobbeltværelse hvis dig og en nær ønsker at tilbringe en weekend sammen med os. (Begrænsede pladser haves)
Stedet har 6 toiletter og 2 bade til deling.
PRAKTISK/MEDBRING:
Badetøj, badesandaler, housecoat, blødt hygge- og yogatøj, praktisk fodtøj, sengelinned+ håndklæde (kan lejes for 100 kr. pr. sæt), notesbog og blyant til personlige refleksioner.
Her er; yogamåtter, øjenpuder, tæpper, puder, bolsters, klodser, bælter, lune sokker, mm. Du er velkommen til at medbringe dit eget udstyr, såfremt du foretrækker dette.
TIPS:
Et retreat er intentionen om at skabe et refugie og ”helle i hverdagen”. Det kan derfor anbefales at tage et aktivt valg om ”digital detox”, så dørene genåbnes for større sanselighed, intuition og flow i, og med, vores magiske natur. Som mennesker er vi på 24/7 og verdenssituationen har ikke gjort det mindre – Aldrig har vi oplevet at være så meget sammen, og så meget hver for sig.
Velvidende dette er svært for mange af os, kan du lave en aftale med dig selv, som du vil holde. Måske er det at slukke helt 1 time, 2 timer – eller 10 timer, det er helt op til dig selv. Vid at du styrker din selvdisciplin og mindset, hver gang du holder aftaler med dig selv. Husk der er ingen løftede pegefingre, kun anvisninger, så du får det meste ud af dit ophold, og kommer ud af hovedet og ned i kroppen.
ANDET:
– Retreatet overholder naturligvis alle gældende Coronaregler, såfremt der også er restriktioner til april. Hvis retreatet aflyses pga. ændrede Coronaregler, refunderer vi naturligvis deltagergebyret, eller bytter opholdet til en senere dato.
PROGRAM FOR RETREATET:
Fredag:
Tidspunkt: 15-16.30 – Ankomst, indkvartering, te/kaffe/frugt/chokolade
Tidspunkt: 17-18.45 – Yin Yoga & Yoga Nidra
Tidspunkt: 19 – Middag og dessert
Derefter er der mulighed for en tur i spa, og ren ro og afslapning
Lørdag:
Tidspunkt: 08.00 – Start dagen med varm ingefærdrik med honning/citron
Tidspunkt: 08.30-10.00 – Blid Hatha Yoga/flow – pranayama
Tidspunkt: 10.30 – Luksusbrunch
Derefter fritid til at gå tur, få massage, tage på shopping, eller hvad end som nu kalder.
Tidspunkt: 15 – 16.00 – Eftermiddagsmad & mini introduktion til ayurvediske dagsrutiner (dinacharya) for interesserede.
Tidspunkt: 17.00-18.45 – Restorativ – yoga nidra
Tidspunkt: 19.00 – Middag og dessert
Spa under åben himmel – evt bål, hvis interesse og flow herfor
Søndag:
Tidspunkt: 08.00 – Start dagen med varm ingefærdrik med honning/citron
Tidspunkt: 8.30-10 – Blid hatha yoga/flow – pranayama
Tidspunkt: 10.30 – Luksusbrunch
Tidspunkt: 12.00 – Gåtur
Tidspunkt: 13.00 – Farvel og tak for denne gang
UNDERVISEREN
Emmamaria Padma, har haft yoga og meditation i sit liv i mere end 30 år, og undervist i 20 år.
Som uddannet psyke/kropsterapeut og ayurvedisk sundhedsvejleder, er hun passioneret for at videreformidle den terapeutiske tilgang for sundhedsfremme og forebyggelse, som supplement til den gængse vestlige praksis.
Med en integrativ tilgang og uddannelse i bl.a. klassisk yoga, restorativ, yoga nidra, yin yoga og yogaterapi, skaber Emmamaria et nærende rum for væren, forbundenhed, glæde og ro.
Praksis vil uden tvivl blive krydret med små anekdoter, visdomshistorier, forskning og personlige beretninger, som kan inspirere og skabe stof til eftertanke.
Som en ægte Yoga-øko-aktivist, oplever Emmamaria at vi er en del af naturen og ikke adskilte væsner. Passioneret for at bidrage til genskabelse af overbelastede økosystemer, og passe på biodiversiteten, søger hun at inspirere sine medmennesker til at fornemme forbundenheden med vores indre og ydre natur, via blandt andet yoga. Yoga betyder forbundet, og vi ved at fornemmelsen af samhørighed, styrker livskvaliteten og indføling for hinanden og alle levende væsner.
Emmamaria er kendt for at have introduceret børneyoga i Danmark, uddanner børneyogalærere og er grundlægger af Lille YogaHus på Amager. Har du børn, kender du måske til hendes arbejde. Specialområdet, samt børn og unge med emotionelle og affektive lidelser, er Emmamarias ekspertise, som hun har et særligt hjerte for. Dette kvag egen livsrejse og at hendes søn er født med særlige behov. Som efterspurgt underviser og oplægsholder, underviser Emmamaria både i eget hus samt hele Danmark.
Som behandler er Emmamaria registreret RAB registreret, Ayurvedisk læge exam sundhedsvejleder og E-RYT 500 hos Yoga Alliance Intl.
Læs mere om Emmamaria her.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.